UBS-sagen understreger risikoen for store bøder i hvidvasksager

Den schweiziske bank UBS er den 20. februar blevet idømt en bøde på over 3,7 mia. euro og 800 mio. euro i kompensation til den franske stat for tabte skatteindtægter – i alt 4,5 mia. euro – for at have medvirket til at gemme penge for en række velhavende franske kunder i hemmelige schweiziske bankkonti. Bankens aktier faldt op til 3,2 % efter afgørelsen.
UBS har meddelt, at de vil anke dommen, og at banken er dybt uenig i rettens afgørelse.

Efter fransk ret kan en bøde for overtrædelse af reglerne om hvidvask udgøre op til halvdelen af omfanget af hvidvasktransaktioner. Den fastsatte bøde svarer til det dobbelte af, hvad banken har afsat i regnskabet og næsten til bankens overskud i 2018. Bøden er rekordhøj i fransk retshistorie og er den største bøde nogensinde afgjort over for en schweizisk bank.
Af tidligere store internationale hvidvaskbøder kan nævnes:

• Banken HSBC med hovedkontor i London, der er den største bank i Europa, indgik i 2012 forlig og betalte en bøde på 12,3 milliarder kroner til amerikanske myndigheder efter at have hvidvasket mindst 5,7 milliarder kroner gennem banken for Mexicanske narkokarteller.
• Deutsche Bank blev i 2017 dømt for at have hvidvasket 64 milliarder kroner for velhavende russiske statsborgere i en periode fra 2012 til 2015. Banken fik en bøde på over fire milliarder kroner af myndigheder i USA og Storbritannien.

Endnu større bøder bliver udmålt i sager om overtrædelse af de amerikanske økonomiske sanktioner i forhold til lande som fx Iran, Sudan, Cuba, Nord Korea eller Rusland.

• Franske BNP Paribas blev af amerikanske myndigheder i 2014 pålagt en bøde på 57 milliarder kroner for i strid med de amerikanske sanktionsregler at have ladet mistænkelige overførsler fra lande som Iran, Sudan og Cuba defilere gennem banken i 2004-2012.
• Tyske Commerzbank modtog i 2015 en bøde på 9,3 milliarder kroner for at have gennemført forretninger med visse lande på USA’s sanktionsliste – herunder Iran – i perioden fra 2002 til 2008 samt for manglende overholdelse af reglerne om hvidvask.
• Britiske Standard Chartered modtog i 2012 en bøde på 4,2 milliarder kroner af myndigheder i USA for brud på amerikanske sanktioner og hvidvask for have ladet penge fra blandt andet Iran og Libyen passere gennem banken i perioden fra 2001 til 2007 efter en syv år lang efterforskning afslørede bankens rolle i forbindelse med hvidvask.

Det danske justitsministerium har i forbindelse med de seneste strafskærpelser på hvidvask området lagt til grund, at der er retspraksis for, at overtrædelser af hvidvaskloven, som kan henføres til konkrete transaktioner, tager udgangspunkt i 25 % af transaktionsbeløbet.

Hvis dette udgangspunkt generelt kan tages for gode varer – og ikke blot hviler på sager om veksel bureauer – vil det for eksempel sige, at der kan gives en bøde på op til 250.000 kr. hvis der er tale om transaktioner et samlet beløb på 1.000.000 kr. Hvis en dansk bank har overtrådt sådanne regler vedrørende transaktioner, kan der derfor blive tale om bøder af tilsvarende meget betydelig størrelse.